Temaer og traditioner



Året er præget af mange traditioner, som skaber glæde og forventning i børnehuset. Vi gør meget ud af skabe den særlige traditions stemning, fordi den er med til at give børnene minder.

Vi har både traditioner, som kun er for børnene – og traditioner, som inkluderer familien.



Vi har følgende traditioner:

Udklædningsfest


Udklædningsfesten er en dag alle børn og voksne glæder sig til.
Både børn og personale er udklædt og der spises fællesmorgenmad på stuerne.
Dagen er derefter fyldt med leg og hygge.

Bag for en sag


Vi mener det er vigtigt at støtte op omkring børns vilkår, og derfor har vi valgt at vi bidrager til bag for en sag 1 gang årligt.

Vi bager med børnene og leger derefter butik, hvor forældrene har mulighed for at købe deres børns lækkerier. Alt går ubeskåret til børns vilkår.

Årlig udflugt i børnehaven


Hvert år tager vi på en stor udflugt i børnehaven, hvor vi bliver hentet med
busser og kørt til den valgte destination. I år 2019 var vi på Amager
naturcenter, hvor dagen bød på en masse naturoplevelser.

Vi så udstoppede dyr, lavede snobrød, og gik rundt i den smukke natur.

I år har vi besøgt bedstemor Anns bondegård i Solhøjgård som ligger i Tune.

Her kom vi tæt på de forskellige bondegårsddyr og fik en traktor tur hen
over markerne. Vi sluttede dagen af med en ridetur. Det var en kæmpe
oplevelse for alle vores børn og vi regner stærkt med at gentage turen næste år.

Plantedag


I slutningen af foråret holder vi plantedag på skift i huset.
Her medbringer alle børn en plante/blomst, som vi planter i vores plantekasser på legepladsen.
Børnene inddrages i at fylde jord i plantekasserne, tage planterne ud af
potterne, fylde jord omkring planten, og sidst men ikke mindst at vande planterne.

Trafik dag


En gang om året holder vi trafikdag for børnehave børnene. Jo mere vi taler med
børn om trafik og øver det med dem når de er små, jo sikrere bliver børnene også i trafikken.
Efter en periode i trafikkens tegn skal børnene medbringe sin egen cykel og cykelhjelm og gennemfører en cykelistprøve. Alle børn modtager et cykeldiplom som indsats.